Fodboldrejser til London – hvem kan man se?

London

London er hovedstad i England og nok en by de fleste danskere kommer til at besøge mindst en gang i deres liv. Det er nemlig super billigt at rejse til London og byen emmer af spændende oplevelser for folk i alle aldrer.

Fodbold i London er stort, men det kan være både dyrt og svært at få billetter til de største klubber. Herunder gennemgår vi klubberne i London, så du kan blive klar til din fodboldrejse.

Hvis du ikke selv vil planlægge din tur kan du bl.a. få hjælp på Grundhoppingtours.dk.

Du kan få al anden London-hjælp på Rejsekris.dk.

London klubber

Arsenal – en af Storbritanniens mest vindende klubber og altid i toppen af Premier League.

Chelsea – nyrig russer overtog klubben i starten af 00’erne og førte dem til Champions League finaler. Gassen af gået lidt af ballonen, men Chelsea er alligevel altid i toppen af den bedste engelske række.

Fulham – en klub, der altid enten er i Premier League eller the Championship og derfor kan være nemmere at få billetter til. Der er dog ikke særlig god stemning på tribunerne, så du skal ikke komme for fan-oplevelsen.

West Ham – den gamle arbejderklub fra det østlige London er rykket til det olympiske stadion, der er for stort til dem, så kom heller ikke her for stemningen. West Ham er dog ofte i Premier League og du kan derfor f.eks. relativt nemt få billetter til en kamp mod storklubber (med mange danske fans) som Liverpool og Manchester United.

Tottenham – endnu en klub, der for nylig har fået nyt stadion, men Tottenhams nye er virkelig fremragende og med ganske god stemning. For tiden spiller danske Pierre Højbjerg i klubben, så der er lidt ekstra kolorit, hvis man tager til den traditionsrige klub i Nordlondon. Et derby mod Arsenal skulle være meget specielt, men dog også svært at få billetter til.

Crystal Palace – en klub der er beliggende relativt langt syd for Themsen i London og en klub, der ofte er i landets anden bedste række. Her er til gengæld nogen af de mest spændende fans i London, så det kan i den grad være en god idé at tage turen ned til Palace.

Millwall – Millwall er måske mere kendt for sine (lidt vilde) fans end for fodboldspillet. Det er en meget speciel oplevelse at tage til South Bermondsey og se Millwall på The Den – og så er det ret nemt at få billetter, da de ikke er særligt gode, hvis vi skal være helt ærlige.

Brentford – Brentford har danske Thomas Frank som træner og en masse danskere på holdlisten. Derfor kunne det i disse år være ekstra specielt at rejse til London på fodboldrejse for at se Brentford ude i det vestlige London.

Leyton Orient – en af de mere ukendte klubber i London, men ikke desto mindre virkelig et besøg værd ude i Leytonstone lidt længere nordøst end det olympiske stadion i Stratford. Her kan man virkelig opleve unik engelsk stemning på pubberne omkring stadion, hvilket kan være lidt svært til de store Premier League opgør, hvor der i sagens natur kommer rigtig mange turister.

Barnet – Barnet i High Barnet er endnu en mindre klub, hvor du næppe får problemer med at skaffe billetter. Stadion er da heller ikke det mest imponerende, men hvis du alligevel er på disse kanter, så overvej at slå vejen forbi klubben, hvor Edgar Davids i sin tid slog sine folder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *